Fragulho

Fragulho er et lille vinhus i Douro, som laver både portvin, hvidvin, rødvin, rosevin og moscatel. I Portvinsbaren er vi meget stolte af at være importører af Fragulhos vine til Danmark.

Fragulho portvin

Portvinsbaren tager ofte på “studieture” til Portugal, hvor vi besøger de portvinshuse, hvis vine vi sælger. Derudover benytter vi altid lejligheden til at besøge diverse vinbarer og smage portvine, som regel blindt.

I 2019 var Portvinsbarens personale til en blindsmagning på en lille vinbar i Porto ved navn Bacchus Vini. Til smagningen var der en af vinene, der stod ud fra mængden. Edward, som er stifter af Portvinsbaren, gættede på, at det var 40 års tawny. Det viste sig dog at være Fragulhos 20 års tawny, som vi med det samme var dybt forelskede i.

Efter smagningen forsøgte vi omgående at komme i kontakt med producenter bag den fantastiske portvin, og da det viste sig, at de ikke havde en dansk importør, stod Portvinsbaren klar. Lige siden har vi været eksklusive importører af alle Fragulhos skønne vine.

Portvinsbaren på besøg hos Fragulho
Sommer 2024, Portvinsbaren besøger Casa dos Lagares, der producerer Fragulho.

Prisbelønnet portvin

Fragulho portvine

Fragulho er et eksempel på et af de mange små producenter, der leverer utrolig høj kvalitet. De laver kun to portvine: 10-års og 20-års tawny. I 2025 vandt deres 10-års tawny guld ved den store vinkonkurrence i Frankfurt (Frankfurt International Trophy), og året før vandt deres 20-års tawny “Grand Gold”.