Smagning: legendarisk vintage

Lørdag den 3. april 2027 kl. 14.30 afholder vi en portvinssmagning med vintage port, som vi har glædet os til i lang tid. Temaet er legendarisk vintage.

Du kan finde billetter her.

Til denne helt særlige smagning skal vi på en rejse gennem vintage portvinens historie. Vi starter hos Croft i 1963, bevæger os op gennem 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne – og slutter i 2024 med en årgang, der allerede nu viser stort potentiale.

En smagning, vi har drømt om

I Portvinsbaren holder vi masser af portvinssmagninger. Men der er én smagning, vi længe har gået med en drøm om at holde. En smagning, hvor vi virkelig kan finde de gamle flasker frem. Nu er tiden endelig kommet til en portvinssmagning med legendarisk vintage port.

Temaet er legendariske årgange for vintage portvin, og vi har derfor fundet otte flasker frem, som tilsammen giver os en rejse gennem mere end 60 års portvinshistorie.

Vi skal smage:

  • Croft 1963
  • Quinta do Noval 1970
  • Fonseca 1977
  • Warre’s 1985
  • Ramos Pinto, Quinta de Ervamoira 1944
  • Vester Port (Barão de Vilar) 2000
  • Dow’s 2007
  • Menin 2024

Undervejs vil vi fortælle lidt om vinene, årgangene og producenterne. Det bliver en eftermiddag med gamle flasker, store årgange og uforglemmelige smagsoplevelser.

Vi håber, du har lyst til at være med til en helt særlig smagning i Portvinsbaren.

Dørene åbner kl. 14.00. Smagningen begynder kl. 14.30 og varer ca. 2 timer.