Dalva smagning

Dalva er et portvinshus, som vi holder meget af i Portvinsbaren, og til denne smagning vil du opleve hvorfor.

Dalva flasker

Dalva havde sin spæde begyndelse i 1862, hvor huset blev grundlagt under navnet Corrêa Ribeiro e Filhos. I 1933 blev huset overtaget af Clemente da Silva, som omdøbte huset “Dalva” som en sammentrækning af hans efternavn. Siden er huset vokset gevaldigt og har opnået stor anerkendelse, blandt andet som leverandører til det portugisiske kongehus.

Dalva er især kendt for deres colheitaer, som er portvine, der er lavet på druer fra kun et enkelt år. I modsætning til 10 års, 20 års osv. viser disse vine, hvad den enkelte årgang har at byde på, og derfor er de særligt spændende.

Den 10. november 2026 kl. 19.00 får vi i Portvinsbaren besøg af Tomas fra Dalva, som står for en Dalva smagning. Undervejs serveres 6 forskellige Dalva portvine, og Tomas vil guide os gennem vinene og fortælle om Dalvas spændende historie og hvordan de laver deres portvine. Hvis du vil med til smagningen, kan du finde billetter herunder.